Hvilket klimaanlæg skal jeg vælge?

Klimaanlæg

Det kan være svært, at finde ud af hvilket klimaanlæg man skal vælge til sin campingvogn eller autocamper. Derfor har vi på Campingklima.dk lavet denne vejledning, hvor vi fremhæver hvad du bør være opmærksom på - og hvilke klimaanlæg vi kan anbefale til dig.

Skal det være tagmonteret klimaanlæg eller magasinmonteret klimaanlæg?

Grundlæggende skal man beslutte sig for om klimaanlægget skal være monteret på vognens tag, eller fx. under en siddegruppe eller seng inden i vognen.

Vi anbefaler:

Vi anbefaler at du vælger et tagmonteret klimaanlæg i din campingvogn eller autocamper. Er du som langt de fleste campister, så ønsker du udelukkende køling i din vogn. Her har det tagmonterede klimaanlæg den fordel, at kulden "falder nedad" og derfor er det en effektiv måde at køle ned på. Ydermere er monteringen af tagmonteret klimaanlæg meget mere simpel. Her skal der ikke trækkes luftrør, udblæsninger osv. Klimaanlægget monteres blot i en tagåbning, og kobles til strøm.

Har du behov for køling, eller både køling og opvarmning?

Langt de fleste campister ønsker at klimaanlæg for at kunne nedkøle luften i vognen på de varme sommerdage. Det er langt de fleste klimaanlæg rigtig gode til, og som sagt, så er det det langt de fleste har behov for. Dog er det også muligt at bruge sit klimaanlæg til opvarmning (i de fleste klimaanlæg ihvertfald). Ønsker man at bruge anlægget til opvarmning, så skal man være opmærksom på hvilken type opvarmning som tilbydes. Varme-funktion dækker oftest over at opvarmning sker via glødetråde. Omend det lyder godt, så er denne type opvarmning meget lidt effektiv. Forestil dig at du tænder en brødrister for at varme din vogn op. Det er naturligvis overdrevet, men varme-funktionen er ikke at anbefale. Alternativet er opvarmning med varme-pumpe. Det er en meget mere effektiv opvarmning, og kan godt bruges til opvarmning i vognen.

Vi anbefaler:

Vi anbefaler, at hvis du har behov for opvarmning med klimaanlægget, så skal du se bort fra alle anlæg med "varme-funktion" og istedet vælge "varme-pumpe". Varme-funktionen er defakto ikke brugbar til opvarmning. Varme-pumpen er meget bedre, men den skal stadig grundlæggende ses som et supplement til en rigtig varmekilde i vognen (fyr osv). Opvarmning fra taget og nedefter er ikke det mest optimale og kan tage tid, og så er der økonomien i det. Det er ofte relativ meget strøm som varme-pumpen bruger. Det skal man også have med i overvejelserne. Men som supplement eller sporadisk opvarmning, så er varmepumpen en rigtig fin løsning.

Hvor meget vil mit klimaanlæg larme?

Lad os være helt ærlige. Der er ingen klimaanlæg, som er helt lydløse. Kølingen sker ved hjælp af en kompressor, og man kan høre den især når den sætter igang. Og man vil også kunne høre den arbejde, selvfølgelig afhængigt af hvor meget "blæs" du sætter på anlægget. Men det er meget individuelt, fra campist til campist, hvor meget lyd man kan acceptere. Fælles for alle klimaanlægene er, at der er gjort meget arbejde for at få lydniveauet så langt ned som muligt. Din vogn har også stor indflydelse på det lydniveau, som du oplever i forbindelse med brug af klimaanlægget. Vognens konstruktion kan gøre at man vil opleve resonans - hvor anlæggets bevægelser går i samspil med vognen. Derfor kan det lyde højere i nogle vogne end i andre.

Vi anbefaler:

Vi anbefaler at du inden du køber et klimaanlæg gør op med dig selv om du kan acceptere at et tagmonteret klimaanlæg ikke er lydløst. De fleste klimaanlæg har et lavt lydniveau, og hvis man let forstyrres f.eks. under søvnen, så bør man overveje om man kan placere klimaanlægget et sted, hvor det ikke er i umiddelbar nærhed at sovepladserne. Her kan man med fordel tale med et værksted om muligheden for at lave en tagåbning et sted hvor placeringen af klimaanlægget derved vil være ideelt.

Kan jeg selv montere mig klimaanlæg på min campingvogn eller autocamper?

Ja, det kan du godt. Det er ikke raketvidenskab at montere klimaanlæg, men det er alligevel meget vigtigt, at man ved hvad man gør, inden man går igang med selvmontering.

Vi anbefaler:

Hvis du er vant til at montere elektriske apparater, så er der umiddelbart ingen hindringer. Men hvis du ikke er helt sikker på din evner, så bør du nok lade monteringen ske på et værksted. Hvis montering ikke udføres korrekt kan det gå ud over klimaanlægget, for ikke at tale om selve vognen f.eks. ved utætheder og lignende. Hvis du selv monterer anlægget, så husk at garantien ikke gælder ved fejlmontering.

Hvad vil Campingklima.dk anbefale at jeg vælger?

Vi anbefaler at du tager et godt kig på Telair E-Van 7400H, som er et klimaanlæg som tilbyder effektiv køling og opvarmning - til en virkelig attraktiv pris. Her får du meget klimaanlæg for pengene, især med tanke på at den har varmepumpe. hvor mange andre i lignende prisleje kun har den ineffektive varmefunktion. Selvom du ikke bruger varmepumpen ofte, så er det alligevel rart at man har muligheden, hvis det pludseligt skulle blive køligt i vognen. Du kan bestille din Telair E-van 7400H her, eller ved at trykke på linket herunder.

Aktive filtre